Jeg har nået min drømmevægt, men jeg skal vænne mig til min nye krop
"Jeg vejer det samme, som jeg gjorde i gymnasiet nu. Men efter to graviditeter ser min krop meget anderledes ud, end jeg havde håbet. Så nu har jeg fokus på at vænne mig til min nye krop"
Nogenlunde sådan skrev en kursist til mig for nylig.
Hun peger på noget helt essentielt for kropsaccept. Nemlig dét, at selvom vægten står stille, så vil kroppen ændres. For mange kvinder er der derfor flere gange i livet behov for at vænne sig til - og blive glad for en krop der har ændret sig.
Hvis du pt står i en situation, hvor din krop er forandret, så er der flere veje at gå. Lidt karikeret stillet op, så kan du :
1. Kæmpe imod med alt hvad du har: slankekure, hård motion med fokus på ændring af kroppen, operationer og injektioner. Min erfaring er, at kvinder der ender i et fejlfindingsmode ofte glemmer at nyde den krop de har i dag- fordi de bliver overoptagede af fejl og mangler der skal fikses. Typisk er det også her du vil sige, "jeg var så smuk for 10 år siden, bare jeg havde forstået at værdsætte det"
2. Opøve din kropsaccept på ny. Det vil sige, at du har fokus på at passe godt på din krop- både fysisk og psykisk. Det inkluderer ofte, at du både taler pænt til og om din krop. Men også, at du behandler den pænt med god og nærende mad og motion og bevægelse. Her kan du godt se, at der er noget ved din krop som du ville foretrække var anderledes, men du lægger dit fokus på det du værdsætter ved din krop.
Det er normalt at kunne svinge mellem 1 og 2. Men sikkert er, at kropsaccepten og roen ligger i at være mest i nr 2.
Jeg lærer dig hvordan du opøver kropsaccept og glæde på forløbet "Bliv glad for din krop"
KH Ditte