Vægttab eller kropsaccept?

Jeg drak kaffe med en veninde forleden og da vi havde snakket lidt stillede hun mig et spørgsmål, som jeg tænker du måske også går med.

Hun fortalte nemlig, at hun hele sit voksenliv har vejet 7 kg for meget og har kæmpet en forgæves kamp for at komme ned i vægt. Men det der frustrerede hende var, at hun faktisk var ret glad for sin krop. Så skulle hun virkeligt tabe sig? 

Mit svar var, at jeg synes hun skulle se bort fra vægt som målsætning og kigge på andre parametre: 

• Er du glad for din krop?
• Er du sund, rask og fungerer din krop?
• Spiser du på en måde, som du er glad og tilfreds med? 

Ovenstående spørgsmål vil også kunne guide dig. 

For min veninde var det klart, hun var glad for sin krop (det meste af tiden), er sund og rask og også helt fint tilfreds med sin spisning. Hun føler, at hun spiser sundt for det meste og har ikke overspisninger, eller anden følelse af at tankerne om mad fylder for meget. 

Her var mit svar klart. Hvis ikke det er i stykker, hvorfor så fikse det! Jeg anbefalede hende at arbejde med kropsaccept i stedet, og slippe en gammel sandhed om, hvad hun burde og ikke burde veje. 

Andre vil svare anderledes. Havde hun nu i stedet svaret, at hun brugte timer dagligt på at gruble over sin spisning og oplevede at hun kunne miste kontrollen og overspise. Eller at hendes knæ ville have godt af et vægttab pga slidgigt. Ja så ville jeg have anbefalet hende at arbejde med sin spisning.

Men pointen her er, at hvis du er sund og rask og ellers glad for din spisning- så kan det være en befrielse at give slip på et gammel vægtmål, og i stedet arbejde med kropsglæde og accept. 

Har du brug for at arbejde med dit kropsbillede, så kan du gøre det med min hjælp her =>

kh Ditte